Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

OK-forhandlinger

Offentligt ansatte socialpædagoger har fået nye overenskomster. OK-resultatet blev offentliggjort den 4. juni - det blev et stort ja til aftalerne om de nye løn- og arbejdsvilkår.

Det betyder OK-aftalerne for dig

Oversigten indeholder både de generelle OK-resultater samt resultaterne af Socialpædagogernes egne forhandlinger med arbejdsgiverne.

Se det samlede OK-resultat for:

Hent pjece (pdf) med resultatet for kommuner og regioner, staten eller en samlet udgave.

OK-resultatet er offentliggjort

Søndag den 3. juni kl. 23.59 lukkede afstemningen om de nye overenskomster. Stemmerne er talt op, og resultatet er soleklart: Det blev et rungende ja til aftalerne om de nye løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte medlemmer. 

Hele 93,4 pct. har sagt ja tak til aftalerne, og det er den højeste ja-procent i Socialpædagogernes historie. 6,6 pct. har stemt nej.

Læs mere om resultatet

 

Hvad handler overenskomsten om?

Løn

Lønnen er en af overenskomstens grundsten, og en stigning i reallønnen er som oftest blandt kravene fra Socialpædagogerne. Læs interview med formand Benny Andersen om, hvordan han vil arbejde for højere løn til medlemmerne.

Pension

I dag er pensionsprocenten op 14 %, men skal socialpædagoger have mere i arbejdsgiverbetalt pension? I dag udløser genetillæg for forskudt arbejde ikke pension, men omvendt betyder modregningen i folkepension, at en stor gruppe socialpædagoger ikke får hele sin opsparing udbetalt.

 

Arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for et godt arbejdsliv. Hvordan skal Socialpædagogerne arbejde for, at især det psykiske arbejdsmiljø bliver forbedret? Parterne har i fællesskab finansieret arbejdsmiljø-projekter, er det vejen at gå i fremtiden?

 

Efteruddannelse

Socialpædagogerne er flittige brugere af både de regionale og kommunale kompetencefonde, som er finansieret af en overenskomstaftalt pulje, som både Socialpædagogerne og arbejdsgiverne putter penge i. Men skal der afsættes flere penge til den fælles pulje? Og skal kriterierne udvides for hvilke uddannelser, medlemmerne får støtte til – eller burde efteruddannelse være et arbejdsgiveransvar?

 

Indflydelse på arbejdspladsen

At blive hørt og inddraget på sin arbejdsplads er vigtigt for trivslen, hvordan kan Socialpædagogerne i overenskomsten sikre mest mulig medinddragelse til både den enkelte socialpædagog i tilrettelæggelsen af arbejdet, men også til tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten i TRIO’en?

Fritvalg

Byg din egen overenskomst og vælg selv, om du vil have mere pension, ferie eller løn. Skal socialpædagogerne følge det private område og have en fritvalgskonto i overenskomsten?

 

Ligeløn

Kvindefag som socialpædagoger får mindre i løn end typiske mandefag. Med ligelønsloven burde det ikke ske, men bør arbejdsmarkedets parter finde en fælles løsning, så nogle lønmodtagergrupper må takke nej til lønstigninger for at få kvindefagene løftet? Eller er løsningen en central ligelønspulje, som Christiansborg bør finansiere?

TR-rettigheder

Mange socialpædagogiske arbejdspladser er splittet op mellem flere matrikler, men har kun én tillidsrepræsentant, og det kan forringe medlemmernes kontakt. Bør medarbejderne på hver fysisk arbejdsplads have ret til sin egen tillidsrepræsentant – og hvor meget skal Socialpædagogerne ’betale’ til arbejdsgiverne i en forhandling for den rettighed?

Arbejdstid

Kommunalt ansatte socialpædagoger fik ny arbejdstidsaftale ved sidste overenskomst, mens regionalt ansatte socialpædagogers arbejdstid ikke er reguleret i mange år. Men skal en ny arbejdstidsaftale ligne socialpædagogernes på det kommunale område, eller skal de regionalt ansatte matche de andre regionalt ansatte som fx sygeplejersker og SOSU’er?

Lokalløn

En mindre procentdel af socialpædagogers løn forhandles af din tillidsrepræsentant i den såkaldte lokalløn – ordningen sikrer lokal medbestemmelse, men trænger den til en modernisering?

Efteruddannelse til ledere

Socialpædagogiske ledere, som er medlem af Socialpædagogerne, kan i dag ikke få nogen økonomisk støtte til efteruddannelse, ligesom alle andre socialpædagoger har muligheden for. Bør lederne tilgodeses ved en kompetencefond betalt af begge parter til at styrke offentlig ledelse?