OK-forhandlinger 2024

En overenskomst er en kollektiv aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, der fastlægger løn, arbejdstid, pension og mange andre arbejdsforhold inden for en bestemt faggruppe på et område. Det kan fx være alle socialpædagoger inden for det socialpædagogiske område i kommunerne.

Når Socialpædagogerne forhandler overenskomst med arbejdsgiverne, forhandler vi altså om en aftale, der fastlægger de overordnede rammer og vilkår for den enkelte medarbejders arbejde. Overenskomsten sikrer, at man fx har en garanteret minimumsløn, muligheden for fri på barns første sygedag, pension mm, og at man så vidt muligt ved, hvornår man skal arbejde og hvor længe.

Socialpædagogerne har i 2024 forhandlet ni forskellige overenskomster. Nogle af overenskomsterne har vi forhandlet sammen med andre fagforeninger, mens fx døgnoverenskomsten for socialpædagoger i kommunerne og regionerne er Socialpædagogernes 'egen', da vi er den eneste fagforening, der forhandler.

Den enkelte overenskomst gælder for de medarbejdere, der er ansat inden for overenskomstens område. Socialpædagogerne har enten egne eller er part i samlet set ni overenskomstaftaler på det offentlige område i enten kommuner, regioner eller staten.

Afstemningen om overenskomstresultaterne er nu slut. Det blev et stort JA fra socialpædagogerne. Og med et samlet JA fra alle offentligt ansatte er de historiske resultater nu en realitet. Læs mere her

Når fagforeningerne og arbejdsgiver har indgået en aftale for den kommende overenskomstperiode, er det op til medlemmerne af fagforeningerne at stemme om aftalen. Afstemningerne om overenskomsterne bliver kaldt urafstemninger.

Når overenskomsten sendes til afstemning, har hvert enkelt medlem mulighed for at afgive sin stemme om enten et 'ja' eller 'nej' til det forlig, der stemmes om.

Afstemningen om OK24 er afsluttet. De kunne stemme:

• Medlemmer, der er ansat på det offentlige område, dvs. i en kommune, region eller i staten, og hvor den aftale, man er ansat efter, er en del af overenskomstfornyelsen
• PLS-medlemmer som har valgt aktivt medlemskab hos Socialpædagogerne.
• Medlemmer ansat på private arbejdspladser, hvor man har aftalt at følge den offentlige overenskomst. Er du i tvivl, om det gælder for din arbejdsplads, kan din kreds hjælpe dig 

De kunne ikke stemme:

• Medlemmer med passivt medlemskab, pensionister, efterlønnere
• Privatansatte, der ikke følger en offentlig overenskomst
• Familieplejere, som ikke har job inden for stat, kommune eller region ved siden af plejeforholdet
• Ledige medlemmer

Afstemningen om OK24 er nu slut. Uanset, om du er offentligt ansat socialpædagog eller ansat på en privat arbejdsplads, der følger den offentlige overenskomst, har du kunnet stemme ved at logge ind på Mit SL med dit NemID.

Private arbejdspladsers aftale om at følge en kommunal eller regional overenskomst kan se ud på flere forskellige måder. Hvis du er i tvivl om, hvad der helt præcis gælder hos jer, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller lokale kreds.

Hvis din arbejdsplads følger en offentlig overenskomst på det kommunale område, kan du læse mere om resultaterne her.

Hvis din arbejdsplads følger en offentlig overenskomst på det regionale område, kan du læse mere om resultaterne her.

Afstemningen om OK24 er nu slut. Afstemningen løb fra den 21. marts kl. 12 til den 11. april kl. 12. 

Afstemningen om OK24 er nu slut. Afstemningen foregik digitalt via Mit SL.

Socialpædagogernes hovedbestyrelse anbefalede et JA til den nye overenskomst. For med den får du op til 15 pct. lønstigninger fordelt på:

• Højere løn
• Forbedrede tillæg for arbejde på skæve tidspunkter
• Bedre pension

Derudover sætter aftalen fokus på arbejdsmiljø og natarbejde. Arbejdsgivernes forpligtelse til at sikre et godt arbejdsmiljø er blevet slået tydeligere fast. Og det skal gøres mere attraktivt at arbejde fuldtid.

Med aftalen følger også en mulighed for opsparing til frihed i op til sammenhængende 15 arbejdsdage. Og en masse andet.

Læs mere om resultatet her:

Til dig som er kommunalt ansat
Til dig som er regionalt ansat
Til dig som er statsligt ansat

De nye overenskomster træder i kraft per 1. april 2024.

Som en del af trepartsaftalen om et lønløft fra december 2023 blev det aftalt, at der skulle være sammenkædning ved OK24. Det vil sige, at alle faggruppernes stemmer er blevet talt sammen. Det blev et kæmpestort JA fra socialpædagogerne til OK24. Og med et samlet JA fra alle offentligt ansatte er de historiske resultater nu en realitet.

Inden forhandlingerne om en ny overenskomst går i gang, finder både fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne ud af, hvilke krav de ønsker at stille til modparten. I Socialpædagogerne har vi haft en længere proces, hvor medlemmerne har meldt ind, hvad de ønskede, der skulle lægges vægt på, bl.a. via medlemsarrangementer i Socialpædagogernes ti kredse og digitale postkort. Efter flere processer udtog Socialpædagogernes hovedbestyrelse de endelige krav, som er blevet bragt videre til forhandlingsbordet.

Se vores krav i 2024-forhandlingerne her: Krav til OK24: Løn, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling (sl.dk)

Forhandlingerne har denne gang på nogle områder været præget af den historiske trepartsaftale, som landede i december, og som giver et lønløft til grupper af offentligt ansatte. Her fik vi afsat 690 mio. kr. til det socialpædagogiske område svarende til en lønstigning for en socialpædagog på i gennemsnit ca. 2.500 kr. om måneden, inkl. pension og feriegodtgørelse, når trepartsaftalen er fuldt indfaset. En lang række elementer i trepartsaftalen har vi skullet udmønte eller forhandle færdigt under OK24.

Normalt er der overenskomstforhandlinger hvert 3. år. Det afhænger af, hvad arbejdsgiverne og fagforeningerne bliver enige om, og derfor kan perioden også være kortere. Denne gang er vi endt med en 2-årig overenskomstperiode.

På det kommunale og regionale område har Forhandlingsfællesskabet forhandlet med KL og Danske Regioner om de generelle vilkår på tværs af de forbund, der er med i Forhandlingsfællesskabet. Forhandlingsfællesskabet repræsenterer 50 fagforeninger og omkring 557.000 ansatte, heriblandt Socialpædagogerne, og forhandler på vegne af dem. Det sker ud fra devisen om, at ’sammen er vi stærkere’, og skal forhindre at de forskellige fagforeninger bliver spillet ud mod hinanden samt sikre, at der skabes de bedste resultater for alle.

På det offentlige område er Socialpædagogerne en af de fagforeninger, der sidder centralt med i forhandlingerne.

På overenskomster, hvor Socialpædagogerne er part i aftalen, er det os, der har forhandlet direkte med arbejdsgiverne.

Ved overenskomstforhandlingerne er løn et helt centralt krav. Vi skal sikre reallønnen, hvilket primært sker gennem de generelle lønstigninger. Det er dem, som er centralt aftalt og typisk bliver udmøntet 1-2 gange om året.

Socialpædagogerne mener, at den offentlige lønudvikling skal følge den private lønudvikling. Det sikrer vi i dag gennem reguleringsordningen, og den skal vi bevare. Reguleringsordningen er en aftale, der kom ind i overenskomsterne i 1984, og den har over årene medvirket til en positiv lønudvikling for de offentligt ansatte.

I takt med, at folkepensionsalderen stiger, bliver det endnu vigtigere at sikre sig ved at spare yderligere op gennem en pensionsordning.

I dag får socialpædagoger i basisstillinger 14,2 pct. af lønnen i pension. Men pensionen af særydelser i kommunerne er kun på 1 pct. af alle tillæg (på det regionale område er pensionen af aften- og nattillæg dog 6,42 pct.). Det betyder, at den reelle pensionsprocent af hele lønnen kun er ca. 12 pct. i gennemsnit på det kommunale område og lidt højere på det regionale område. Det skal vi arbejde på at forbedre.

Det er vigtigt, at vi fortsat har attraktive arbejdspladser, så vi kan tiltrække og fastholde medarbejdere på det socialpædagogiske område. Ikke mindst set i lyset af, at der bliver større efterspørgsel på socialpædagoger i fremtiden. Et godt arbejdsmiljø er helt grundlæggende for at have attraktive arbejdspladser. 

De socialpædagogiske arbejdspladser har udfordringer med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, bl.a. i form af vold og trusler samt fysisk nedslidning. Derfor skal vi have fokus på forebyggelse, bl.a. gennem et godt samarbejde i TRIO’en (TR, AMR og ledelse).

Vi har ved tidligere overenskomstforhandlinger aftalt initiativer, der kan hjælpe arbejdspladserne med deres psykiske arbejdsmiljø: SPARK og Ekspertrådgivningen. Vi skal arbejde på, at den viden og indsatserne herfra kommer ud til alle kommuner og regioner.

Et andet element i at skabe og fastholde attraktive arbejdspladser er forholdene for seniorer. Folkepensionsalderen stiger. Derfor er det vigtigt, at der er gode forhold for seniorerne, så de kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Det er et vigtigt fokuspunkt for os, at seniorerne fortsat har et incitament til at blive på arbejdsmarkedet på lempeligere vilkår. Det kan være i form af deltid med fuld pensionsindbetaling eller andre arbejdstider, så man har færre aften-, nat- og weekendvagter.

Indflydelse er et kodeord, når vi taler om arbejdstid. Man skal lokalt på arbejdspladserne have mulighed for at finde løsninger, der passer bedst i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Vi så under corona-krisen, at medarbejdere og ledere er meget dygtige til selv at finde løsninger lokalt og implementere dem hurtigt.

Vi skal skabe nogle rammer, så der er større indflydelse på egen arbejdstid, og samtidig sikre en kultur, hvor der ikke er forventning om, at alle står til rådighed hele tiden. Når man har fri, skal man have helt fri – ’the right to disconnect’ som man kalder det i EU-regi.

Og så skal der være bedre mulighed for at arbejde på fuldtid eller at gå op i tid. Der er momentum for det nu, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft.

Det er vigtigt, at overenskomsterne sikrer en ordentlig løn og pension til alle medarbejdere. Men forskellige mennesker har forskellige behov. De forskellige livsfaser betyder noget for, hvad man efterspørger, men der er nogle dilemmaer. Når man er ung og skal etablere sig, prioriterer man typisk ikke pension. Men tidlig pensionsopsparing er vigtig, når man senere i livet har brug for den.

En fritvalgsordning, som giver mulighed for fx at vælge mellem løn, pension og frihed, er efterspurgt af nogle medlemmer. Ved OK21 fik lederne på leder-overenskomsten i kommunerne og lederne i regionerne en ’mini’-fritvalgsordning, hvor en mindre del af pensionen kunne vælges som løn.

Spørgsmålet er, om vi skal have mere frit valg mellem løn, pension og frihed?

Tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne spiller en central rolle i den danske model ved at sikre lokal indflydelse på arbejdsvilkårene, både når det gælder løn og arbejdsmiljø.

Nogle steder har tillidsrepræsentanterne udfordringer med at få den fornødne tid til hvervet – og de nødvendige oplysninger.

Tillidsrepræsentanternes indflydelse på den lokale løndannelse og de lokale arbejdstidsaftaler bør fremmes.

Kompetenceudvikling og gode udviklingsmuligheder i jobbet giver bl.a. ny fleksibilitet på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet, større tryghed i ansættelsen og personlige valgmuligheder i arbejdslivet.

Kompetenceudvikling skal være en fast integreret del af enhver ansættelse snarere end noget, der kun er behov for med store mellemrum.

Den Kommunale og Regionale Kompetencefond kan støtte med op til 30.000 kr. inden for en periode på 12 måneder til efter- og videreuddannelse. Dem skal vi holde fast i.

Arbejdstid er et vigtigt emne som leder, da man på lederoverenskomsten ingen højeste arbejdstid har – så hvor meget forventes det, at man arbejder? Vi skal diskutere, om der er brug for, at vi får nogle rammer for det i overenskomsten, eller om det skal løses lokalt.

Det er vigtigt, at der er plads til og anerkendelse af socialpædagogisk ledelse, og at man som leder fortsat er sikret faglig udvikling. Samtidig skal vi sikre, at kompetenceudvikling også bliver honoreret, når man fx tager en diplom- eller masteruddannelse – og at der er tid til det i en travl hverdag.

Vi har tidligere aftalt et projekt med KL, hvor vi bl.a. skulle se på lønbestemmelserne for mellemledere i socialpædagogoverenskomsten. For den nuværende bestemmelse består af et kludetæppe af forskellige grundlønninger og funktionstillæg. Desuden bygger mellemlederbestemmelsen på gamle stillingsbetegnelser, som ikke er helt opdateret i forhold til de stillingsbetegnelser, der bruges nu. Det er fortsat vigtigt at få forenklet dette, og det er vi i dialog med KL om.